Aralab
Aralab-navnet er en sammensmeltning af "Araujo", som er efternavnet på de 2 brødre der i 1985 grundlagde firmaet, og "laboratorium" – Aralab.
Placeret tæt på Lissabon har de nydt stor udbredelse på den iberiske halvø for deres høje kvalitet og de fornuftige priser. De er kendt for deres klimakamre der leveres i mange udgaver og således dækker næsten alle behov for test under kontrollerede klimatiske forhold – fra -80 °C til +180 °C og fra 10 % rH til 99 % rH.
Aralab leverer endvidere klimaskabe til specielle applikationer, automobiltest, vibrationstest under kontrollerede klimatiske forhold, bio science-klima samt tørreskabe, skabe til ICH test etc.
Atlas Material Testing Technology
Atlas Material Testing Technology, LLC (USA) producerer apparater til test af bl.a. laboratorie-vejrpåvirkning, korrosion, tekstil og brændbarhed, og på udendørs teststeder testes naturlig vejrpåvirkning. Atlas er desuden moderselskab for Xenotest, Steuernagel og SFTS.
Atlas er, med over 80 års erfaring på området, et af verdens førende firmaer indenfor design, fremstilling og markedsføring af instrumenter til materialetest.
Produktserien til vejrægthedstest inkluderer de velrenommerede instrumenter Weather-Ometer®, Fade-Ometer® og Xenotest®.
Af andre produkter kan nævnes et komplet udvalg af tekstilinstrumenter til lysægthed, farveægthed, farvning og abrasionstests; instrumenter til evaluering af polymer; analyseinstrumenter til chemiluminescence- og billedanalyseteknikker samt en serie af flammekamre.
Cooper Technology
Den britiske virksomhed, Cooper Technology, der blev etableret i 1990 er pionerer på deres felt og i dag en af verdens førende inden for design og fremstilling af kvalitetstestudstyr til asfalt og ubundet materiale til vejanlægning.
Cooper Technology har en stærk F & U-gruppe bestående af ingeniører med mange års erfaring inden for design, produktion og support af computerstyret testudstyr til laboratoriebrug. Det er en ekstremt kundeorientering virksomhed, der altid lægger maksimal vægt på, at det udstyr, kunden får, er det helt rigtige til formålet og dermed vil give de forventede resultater.
Med Coopers udstyr kan man teste asfaltmaterialers mekaniske egenskaber som f.eks. stivhed, materialetræthed, krybning, elasticitetsmodul, holdbarhed over for sporkøring, sammenpresning og varig deformation. Alle egenskaber, som er af afgørende betydning i forbindelse med anlægning af veje og udvikling af materialer til vejanlægning.
Elcometer Ltd.
Elcometer Limited, der har sit hovedsæde i Manchester, har siden 1947 været én af verdens førende nyskabere indenfor instrumenter til kvalitetskontrol af overfladebelægninger.
Som specialister i design og fremstilling af instrumentering og testmetoder til proceskontrol af coatinger, tilbyder Elcometer et komplet udvalg af produkter, der kan klare de nødvendige opgaver inden for betonundersøgelse, industriel metalsøgning og overfladekontrol (pulverlak, vådlak og konstruktionsmaling).
Produktsortimentet består af udstyr til overfladekontrol, bl.a. lagtykkelsesmålere, vedhæftningsmålere, inspektionsudstyr og meget andet.
Erichsen GmbH & Co.
Erichsen GmbH & Co. KG forsker, udvikler, designer og fremstiller test- og måleinstrumenter til maling og andre coatingmaterialer.
Indenfor deres anvendelsesområder er instrumenterne i overenstemmelse med internationale standarder eller godkendte testmetoder. For Erichsen GmbH & Co. KG er det først og fremmest vigtigt at producere instrumenter af høj kvalitet og med stor pålidelighed.
Produktsortimentet består af bl.a. glansmålere, vedhæftningsmålere, viskositetsbægre, viskositetsmålere, pyknometre, kugleindtrykstestapparater, grindometre, applikatorer, tørfilmsmålere, vådfilmsmålere, gittersnit, slidmålere (Taber), bøjeprøveapparater, ridsehårdhedsapparater, pendulhårdhedsapparater, rystemaskiner (Red Devil), farveprøvekabiner, vaskbarhedsapparater, salttågekamre, SO2-kamre (Kesternich).
Process Control GmbH
- GRAVIMETRISKE BLANDERE
Gravimetrisk blanding (før ekstrudering eller sprøjtestøbning) er baseret på vejning af komponenterne og er væsentlig mere nøjagtig end med volumetriske blandere (dosering baseret på volumen). Derfor kan man blandt andet dosere mindre mængder masterbatch (og andre additiver) og samtidig være sikker på, at det færdige produkt er i overensstemmelse med recepten. Ved brug af store mænger masterbatch (eller andre dyre additiver) kan en gravimetrisk blander ofte tjene sig selv ind på under et år!
Process Control har siden starten i USA i 1967 været i stadig udvikling og arbejder hele tiden på at forbedre processerne og maskineriet, der anvendes til kemi, fødevarer, syntetiske fibre samt i andre kunststofindustrier. Fra starten af har de holdt fast i dette princip, og deres anvendelsesområder udvides stadig med innovative teknologier, produkter og løsninger. For at kunne yde den optimale service til det europæiske marked har Process Control oprettet et selvstændigt firma, Process Control GmbH, i nærheden af Frankfurt, Tyskland. Det betyder, ud over muligheden for at kunne tilbyde hurtige servicebesøg, demonstrationer eller forsøg, også at blanderen er tilpasset det europæiske marked med en pænere og mere robust udførsel.
Med deres avancerede udstyr og teknologiske designs har Process Control GmbH arbejdet sig op til en førerposition inden for kunststofindustrien.
RK Print Coat Instruments Ltd.
RK Print Coat Instruments Ltd. er Englands førende fabrikant af og specialister i design og markedsføring af udstyr til fremstilling af gentagelige prøver af de fleste typer overfladebelægninger. Disse prøver bruges til bl.a. kvalitetskontrol, forskning og udvikling, præsentationer, farvesammenligning samt til test af glans, styrke, vejrægthed osv.
RK Print Coat Instruments Ltd. blev grundlagt i 1962 af Roman Kerchiss, der havde 30 års erfaring inden for overfladebehandlingsindustrien. Virksomheden er et familefirma med ca. 25 ansatte, og fabrikken har til huse i nærheden af Cambridge, England, ca. en times kørsel fra London.
I industrien anvendes RKs udstyr især af malings- og trykfarveproducenter, trykkere samt pigment-, harpiks- og farvestofleverandører. Udstyret anvendes desuden til tekstil-, klæbestof-, papir-, film-, folie- og sikkerhedsprodukter samt til lægemidler og medicinalvarer.
Rycobel nv
Rycobel nv er førende inden for testinstrumenter til evaluering af materialers fysiske egenskaber, f.eks. trækprøver, fortætning, afrivning, bøjningsstyrke og afskalning.
Rycobel har et bredt udvalg af standardprodukter, der opfylder relevante testkrav, og på bestilling designes udstyr til særlige anvendelsesformål.
Serviceafdelinger over hele verden yder hjælp til såvel installation som senere servicering, og i bestræbelserne på at bibeholde den høje kvalitet af produkter og service, har Rycobel et komplet kvalitetssystem, der er helt i overensstemmelse med ISO 9001.
SDL Atlas
SDL Atlas er en sammenslutning af de anerkendte producenter af udstyr til tekstilindustrien, Atlas Textile Test Products, Shirley Development Laboratories (SDL), Raitech og Textile Innovators. Den samlede erfaring og viden gør SDL Atlas til en komplet leverandør af udstyr til tekstiltest, kvalitetskontrol og laboratorier.
SDL Atlas udvikler, producerer og sælger avanceret teknisk udstyr til tekstilindustrien og er en komplet leverandør af udstyr til tekstiltest, kvalitetskontrol og laboratorier. Eksempler herpå er Martindale, Crockmetre, Permeability test, m²-vægt, lysskabe samt forbrugsstoffer - herunder blåskalaer/gråskalaer, multifibre samt ECE og IEC standardvaskepulvere. Derudover er SDL Atlas bl.a. kendt for deres QuickWash®, der i sin tid reducerede vasketiden for stofprøver fra de sædvanlige 8 – 12 timer til blot 15 minutter. SDL Atlas besidder en stor viden om de teststandarder, der er efterspurgt af tekstilproducenter og -detailhandlere.
Uanset hvilket led man er i tekstilforsyningskæden (væveri, farveri, efterbehandler, detailhandler), afhænger ens succes af, at man er i stand til at identificere alle tekstilproblemer, før ens kunder gør det. Kendskabet til hvilke faktorer, der kan få garn, fiber, stof eller beklædningsgenstande til at fejle i slutbrugen, er afgørende for de beslutninger, der skal tages mht. design, fremstilling og køb af tekstiler og klæder. SDL Atlas´ apparater til tekstiltest hjælper med at identificere hvilke fibre, farver og processer, der er mest modtagelige overfor falmning, tilsmudsning, pilling, iturivning, slid, farvestriber, trådudtrækning, vask og andre faktorer.
The Tintometer Limited
The Tintometer Limited blev grundlagt af Joseph Williams Lovibond helt tilbage i 1885, og var firmaet bag verdens første praktiske farvemålingsinstrument, der blev konstrueret til at kontrollere kvaliteten i øl på bryggerier.
Firmaet har fra starten været i konstant udvikling og er i dag en af de absolut førende inden for farvevidenskab og instrumentudvikling.
Lovibond-metoden går ud på at sammenligne en prøve og en standard. Dette blev oprindelig gjort med visuelle farvestandarder med standardiseret belysning. I de mere noderne instrumenter foregår sammenligningen med optiske måleapparater, som måler prøvens transparens.
The Tintometer Limited har instrumenter til en række forskellige områder: spiseolier, fødevarer, fedtstoffer & drikkevarer – pulvere & granulerede materialer – mineralolier, brændstoffer & vokser – aggregater – medicinske, kliniske & farmaceutiske produkter – luftkvalitet – blandede kvalitetstest – belægninger – plastik – tekstil.
Winkworth Machinery Ltd.
Winkworth Machinery Limited er en velkendt og veletableret producent af industrielle blandemaskiner, blendere, forarbejdningskar og dejfødere, der tilgodeser behovene hos en lang række forskellige industrier.
Som eksempler på produktgrupper, hvor Winkworth er leverandør, kan nævnes: klæbestof, keramik, kemikalier, sukkervarer, kosmetik, levnedsmidler, maling, medicinalvarer, plastik samt gummi - faktisk de fleste produkter, hvor blanding indgår i produktionsprocessen.
Winkworth Machinery Ltd. har desuden et stort lager af alle former for brugt og istandsat produktionsudstyr. Online-kataloget over brugte blandemaskiner og forarbejdningsanlæg på
www.mixer.co.uk/usedproducts indeholder et omfattende udvalg af de over 5.000 maskiner, der kan leveres over hele verden.
Endelig tilbyder Winkworth Machinery Ltd. laboratorie-/prøveanlæg samt testfaciliteter og udlejningsforretning, der kan hjælpe til at opfylde sæsonmæssig efterspørgsel, udfylde forskningsformål eller til at få bugt med produktionsproblemer.
X-Rite Ltd.
X-Rite Limited er X-Rite Incorporated´s britiske datterselskab. Firmaet har siden september 1998 ligget i det nordvestlige England, i Poynton, Cheshire, syd for Manchester.
X-Rite tilbyder kunderne en kombination af hardware, software, videndatabaser, rådgivning og kundeserviceprogrammer. X-Rite´s produkter og service gør det muligt for kunderne at forbedre procedurerne, hvad enten det drejer sig om udvikling, rådgivning, produktion eller salg.
Nogle af de typiske markeder for X-Rite´s farvemålere og software er coating-, plast- og medicinalindustrien samt træ og tekstiler (automobilindustrien, industrisektoren og detail).