Nye sikrere lamper til UVTest

Vi skifter til thalliumfri UVB-313 lamper
 
Sidste år besluttede Atlas’ lampeproducent at tage deres UVB-fosforlamper ud af produktion, da man havde fundet ud af at de indeholdt spor af thallium: et giftigt metal der bruges i fremstillingen af visse elektroniske og optiske produkter. Og det forventes at alle andre producenter af UVB-313 lamper har gjort eller vil gøre det samme.
 
I tæt samarbejde med producenten har Atlas efterfølgende udviklet en ny UVB-lampe til UVTest og lignende fluorescerende-/UV-apparater. Den nye lampe, UVB-313 TF, der indeholder et mere sikkert erstatningsprodukt i form af thalliumfri fosfor, erstatter de gamle ”Legacy UVB-313” lamper, og vil fra maj 2012 blive solgt som standard. Bemærk i den forbindelse at man stadig kan få ”de gamle” UVA-lamper – det er kun UVB der ændres!
 
Under udviklingen af UVB-313 TF fokuserede man især på at sikre lysspektret således at lampens ydeevne og spektrale distribution overholder gældende industrinormer. Lamperne har samme spektrale output som de meget brugte UVB-313 EL lamper fra Q-Lab, og ligesom disse har UVB-313 TF guldspidser så man kan skelne dem fra de gamle modeller.
 
Da thalliumfri fosfor har en anden kemi end det tidligere anvendte produkt, vil UVTest i fremtiden have et maksimalt UVB-output på 1,0 W/m2-nm ved 310 nm (mod tidligere 1,23 W/m2-nm). Men da alle de mest anvendte UVB-testmetoder specificerer en irradians på et godt stykke under 1,0 W/m2-nm, vil dette for langt de fleste være uden betydning.
 
I praksis betyder overgangen til UVB-313 TF at man første gang man bestiller en af de nye lamper skal sende sin kalibrator til Atlas for en TF-kalibrering. UV2000 kunder vil desuden skulle specificere hvilken lampe de anvender når de skal have rekalibreret deres kalibreringssensor.
 
En af de vigtigste ting man bør vide er at TF-lamperne opfylder de kriterier for spektraldistribution og -output der er anført i alle relevante testmetoder (fx ASTM G154 og ISO 4892-3).
Strenometer ApS
Kongevejen 213
DK-2830 Virum
Denmark
Tlf: +45 45 95 07 00
Fax: +45 45 95 07 07
salg@strenometer.dk

Besøg vore andre sites:
replika ure rolex replica ure
%>