Strenov Produkter ApS er agent for de de tyske virksomheder Kuhn Edelstahl GmbH, GussStahl Lienen GmbH & Co. KG (GSL), SCHMOLZ + BICKENBACH GUSS GRUPPE og KVT Kurlbaum GmbH, der hver især er specialister inden for stål, samt engelske KimberMills der producerer smedede emner i forskellige typer af stål, aluminium og kobber.
 
 
Kuhn Edelstahl GmbH er Europas førende producent af slyngstøbt stål, og de foretager alt fra slyngstøbning til færdigbearbejdning af alle typer specialstål og værktøjsstål.
 
Kuhns sortiment omfatter over 435 forskellige materialetyper. Udover mange typer rustfrit stål arbejder de med højtlegerede materialer samt specialmaterialer efter kundens specifikationer. 
 
Læs mere om Kuhn  
 
 
GussStahl Lienen GmbH & Co. KG er specialist inden for støbning af komplekst formede stålkomponenter med en vægt på 1-1.000 kg stykket.
 
GSL har som de eneste i Europa en "lost foam”-produktionslinje, og hvad enten det drejer sig om støbestål, sandstøbninger, helformstøbninger eller de unikke ”lost foam”-støbninger (støbeproces hvor skummodellen fordamper), er GSL garant for den højeste kvalitet gennem alle procestrin.
 
Læs mere om GSL

 
SCHMOLZ + BICKENBACH GUSS GRUPPE (SBG) er én af Europas førende fabrikanter af støbegods i varmebestandigt, slidbestandigt samt rustfrit stål. SBG er specialist når det gælder høje krav til korrosionsbestandighed, komplicerede geometrier (fx indadvendte vinkler), tryk, ekstrem varme/kulde eller fin overfladekvalitet (fx for at reducere strømningsmodstanden).

Læs mere om SBG

 
KVT Kurlbaum GmbH har over 25 års erfaring i produktion og bearbejdning af metalliske tætningssystemer. Kernekompetencen er coating/metallisering, men virksomheden har også stor erfaring med bearbejdning og efterbehandling.
 
Til coatingen/metalliseringen bruger KVT fortrinsvis HVOF og flammesprøjtning med smeltning.
 
Læs mere om KVT


KimberMills i England har produceret smedede emner i snart 100 år, og er en af de få privatejede smedjer tilbage i England. Deres vigtigste markeder er off-shore/petrokemisk industri, marineudstyr, løftegrej/hydraulik, mine, transport, landbrug og almen maskinindustri. Smedede emner er velegnede hvor der kræves høj styrke, eller hvor der bliver udøvet stærke kræfter mod delen (som fx vægtbærende dele).  

KimberMills producerer tryksmedede (press forging) emner fra 250 gram til 8 kg og hammersmedede (drop forging) emner fra 250 gram til 75 kg. De kan lave både mindre antal og større volumen. Emnerne kan leveres i smedet eller færdigbearbejdet kvalitet efter tegninger og specifikationer. 
 
Læs mere om KimberMills

 

Strenov Produkter repræsenterer også det italienske metalstøberi Fonderia Metalli Centrifugati (FMC), der siden 1970 har produceret støbninger i tinbronze, aluminiumsbronze, blybronze samt aluminiums- og messinglegeringer til det italienske marked. I 1982 udvidede de produktionen, og begyndte at sælge deres produkter til udlandet.
 
FMC’s produkter bliver fremstillet ved 3 forskellige processer: slyngstøbning, strengstøbning og smedning/valsning.
 
Læs mere om FMC
 
Strenov Produkter ApS
Kongevejen 213
DK-2830 Virum
Denmark
Tlf: +45 45 95 07 00
Fax: +45 45 95 07 07
salg@strenov.dk
Besøg vore andre sites: