Kort introduktion til sandblæsninganlæg fra Elcometer Ltd.

Elcometers serie af sandblæsningsanlæg er designet fra grunden og fremstillet på deres eget moderne produktionsanlæg med stor fokus på sikkerhed, pålidelighed, effektivitet, brugervenlighed og nem vedligeholdelse. Hvert enkelt element er designet til at optimere arbejdet i marken, uagtet om det er fjernbetjeningsventiler, sandventiler, luftfordelingsmanifolds eller vandudskillere. Og alt er fremstillet i overensstemmelse med branchens førende specifikationer.

Sandblæsningsanlæggene fås i forskellige størrelser, lige fra en lille 10”, 20 l [0,7 ft³]-enhed som er ideel til små sandblæsningsopgaver og småreparationer, eller hvis man skal udføre sandblæsningen på lidt plads, og helt op til 24”, 285 l [10,0 ft³]-enheder som er perfekte til omfattende arbejdsopgaver der kræver kontinuerlig højproduktiv sandblæsning. De mobile og statiske sandblæsningsanlæg er egnet til et maksimalt arbejdstryk på op til 12 bar [174 psi] hvilket sikrer at man altid har det tryk ved dysen som er nødvendigt for at maksimere produktiviteten. Der fås også en serie mobile og statiske enheder med 15 bar [217 psi] tryk, som garanterer at uanset hvor lang blæseslangen er, kan man være sikker på at have det nødvendige tryk ved dysen – selv hvis slangen er halvgammel eller slidt, og uanset hvilket blæsemiddel der anvendes.

Sandblæsningsanlæggets design og blæseslangens diameter, længde, alder, tilstand og kvalitet kan alt sammen påvirke trykket ved dysen. Trykket ved dysen har, sammen med m3/h gennemstrømning, en stor effekt på blæsningseffekten og produktiviteten. Faktisk giver hver ekstra 1 psi (0,068 bar) over 100 psi (6,8 bar) ved dysen en stigning i produktiviteten på 1,5 %. Derfor er Elcometers sandblæsningsanlæg ikke kun konstrueret til at have minimalt trykfald. Når de kombineres med et maksimalt arbejdstryk på 12 eller 15 bar [174 eller 217 psi], vil man altid opnå det tryk der er nødvendigt ved dysen for at maksimere produktiviteten, uanset hvilken tilstand blæseslangen er i. For at optimere m3/h-gennemstrømningen gennem sandblæsningsanlægget har alle rørsystemer en indvendig diameter på 1 ½” (Ø 38 mm) fra luftindtaget til blandeventilen, som gør det muligt at vælge en større dysediameter så der kan blæses mere på kortere tid. Og når de kombineres med Elcometers sandventiler – som alle har fingerspidsjustering så man præcist kan kontrollere gennemstrømningen af blæsemiddel, selv under sandblæsningen – vil man kunne bruge mindre slidemiddel til at sandblæse det samme område mens man stadig opnår den specificerede profil.

Elcometers sandblæsningsanlæg er designet til at gøre arbejdet lettere, fx ved nemt tilløb for hurtig påfyldning. De er også designet til at forhindre at blæsemidlet løber ud så man undgår skader på udstyret og forhindrer at der opstår en farlig situation ved at midlet sprøjter ud af beholderen.

Hvad angår blæsemidlets gennemstrømning til ventilen, maksimerer en 45/90°-kegle blæsemidlets gennemstrømningshastighed og forhindrer lækager. Alle Elcometers sandblæsningsanlæg er desuden udstyret med en vibratorplade så en kuglevibrator kan eftermonteres og fluidisere gennemstrømningen af blæsemiddel, især hvis der anvendes fine blæsemidler eller soda.

Alle sigter og låg er designet til at sidde uden på anlægget, og ikke inde i fadet, for at forhindre at vand og regn trænger ind fra toppen – vådt blæsemiddel tilstopper nemlig systemet hvilket resulterer i unødvendig nedetid.

Der er også tænkt på at det kan være nødvendigt at flytte sandblæsningsanlægget rundt på pladsen. Hver enhed er perfekt balanceret, og alle kontrolsystemer og rørføringer er omhyggeligt designet til at passe ind i akslerne, og derfor kan sandblæsningsanlæggene komme igennem de fleste standarddøråbninger. Og efter arbejdsophør kan anlægget enten lægges ind bag i bilen med fronten op, eller det kan løftes ved hjælp af de kraftige løfteanordninger, som sikrer at enheden rører jorden med hjulene først.

Ring og få en snak med os i dag på tlf: +45 45 95 07 00 eller på mail: salg@strenometer.dk

Vi sidder altid klar med rådgivning og et godt tilbud